Blindfolded in a shopping mall

(English below)

For nogle uger siden fortalte jeg en medstuderende her I Island om efterårets sansevandringer. Vi sad i en bar, og han blev så intereseret i konceptet at jeg endte med at føre ham lidt rundt i baren med lukkede øjne (mens vores andre medstuderende kiggede nysgerrigt på). Hændelsen gav tilsyneladende en god portion inspiration, og senere fortalte han mig at han havde taget en veninde med på sansevandring i byen. Nogle dage senere hørte jeg at han nu ville afprøve konceptet i Reykjaviks store shoppingcenter, Kringlan, sammen med en performancegruppe han er en del af. Jeg kontaktede gruppen og fik lov at komme på besøg som observatør den aften de skulle lave vandringerne.

Gruppen hedder Við og Við. De mødes en gang om ugen og undersøger forskellige performative øvelser. Denne aften var der ti fremmødte. Vi startede med en kort opvarmning. Derefter delte jeg lidt erfaringer fra mit arbejde inden gruppen begav sig hen i Kringlan og førte hinanden rundt to og to. Alle fik en halv times tur med bind for øjnene og uden at tale sammen imens. Det var aften, så de fleste butikker i centret var lukkede og der var ikke så mange handlende. Men der var stadig mange muligheder for leg og udforskning. I feedback’en bagefter blev der delt mange inspirerende følelser og tanker, og jeg gik derfra med stor taknemmelighed og en bekræftende følelse af at her er et koncept som kan noget særligt.

Her er lidt billeder fra aftenen.

//

A couple of weeks ago I told a fellow student here in Iceland about my sensorial walks this fall. We where sitting in a bar and he became so interested in the concept that I ended up guiding him around in the bar with his eyes closed (while our other fellow students were watching curiously). This happening seemed to produce some inspiration, and later he told me he had taken a friend on a blindfolded walk around town. Some days later I heard that he were now going to test the concept in Reykjavik’s bog shopping mall, Kringlan, together with a performance group he is a part of. I contacted the group and was invited to visit them as an observer on the night they would have the walks.

The group is called Við og Við. They meet once a week and do different performative practices. This night there were ten people attending. We started with a short warmup. Then I shared some experience from my work before the group made its way to Kringlan to guide each other, two and two. Everyone got 30 minutes blindfolded walk without any talking. It was late in the evening, so most shops were closed and there were few people in the mall. Still there were lots of opportunitiesfor for playing and exploring. In the feedback afterwards many inspiring feelings and thoughts were shared, and I left that night with great thankfulness and a feeling of being confirmed that here is a concept capable of something special.

Here are some pictures from that evening.

Tekst og billeder af Lotus
/Text and pictures by Lotus

Sensing Reykjavik – a performance experiment

De sidste par uger har jeg (Lotus) lavet et en række sansevandringer på universitetsområdet i Reykjavik. Vandringerne er en del af et filosofistudie med fokus på landskaber og sanser. Hver vandring har varet 60-75 min med efterfølgende feedbacksession. Jeg har lavet otte vandringer indtil videre, med forskellige deltagere. Under vandringerne har deltageren fået bind for øjenene, og vi er sammen gået på opdagelse indenfor og udenfor. Vandringerne har været uden ord, men der har været masser af fysisk kommunikation, masser af lyde (fra byen, landskabet og os selv), masser af lugte, former, smage, følelser og stemninger. Der er stadig to vandringer tilbage inden eksperimentet stopper for denne gang. På den næste vandring skal jeg selv have bind for øjnene, det er er jeg spændt på!

Her er nogle billeder fra én af vandringerne.

//English:

The last couple of weeks I (Lotus) have made a number of sensorial walks around campus at University of Iceland, Reykjavik. The walks are part of a study in philosophy with emphasis on landscapes and senses. I have done eight walks so far, with different participants. Each walk has had a duration of 60-75 min. During the walk the participant have been blindfolded and we have explored the area inside and outside together. The walks have been without words, but there has been lots of physical communication, lots of sounds (from the city, the landscape and ourselves), lots of smells, shapes, tastes, feelings and shifting atmosphere.  There are still two walks left before the experiment ends. On the next walk I’m excited to try to be blindfolded myself!

Here are some pictures from one of the walks:

  
            

Photographer: Angela Rawlings

Blindfolded participant: Maren Win

Sanke-, sanse- og suppetur – et hypotetisk eksperiment.

I løbet af foråret dukkede der en idé op. En idé til et lille eksperiment. Det er inspireret af nogle af de emner, vi har beskæftiget os med i den seneste tid. Blandet andet stilhed (i fællesskab), pluk-selv-mad og metamorfoser. Tilsat en knivspids humor.

Grundet begrænsede ressourcer (her tænker jeg især på ”tid”) er idéen indtil videre blot omsat til følgende drejebog. Det er muligt at det bliver udført engang i fremtiden, men det står naturligvis jer alle frit for at prøve forsøget af. Og så vil vi gerne høre om det.

Eksperimentet er lagt an til at kunne udføres i april, maj eller juni.

Sanketur med sankekurv

For at udføre dette eksperiment kræver det:

Først og fremmest den rette lokation. Et godt sted i skoven, som alle deltagerne kan finde. Hvor der er adgang til et bålsted, samt godt med brændenælder.

Derudover:

1 forsøgsleder (evt. + 1 assistent)

4-10 deltagere

10 par arbejdshandsker

9 bjørnehuer (eller lignende bjørneudklædning)

1 Guldlok-paryk

1 klokke, gong eller lignende med gennemtrængende, men behagelig lyd

Kamera til dokumentation

Desuden:

Kurve og/eller plasticposer til sankning

Bålgryde & grydeske

Skåle og skeer

Kniv

Bræt

Brænde

Og endelig:

2-3 store finthakkede løg *

Hvidløg eller ramsløg *

6-8 kartofler i tynde skiver *

Lidt smør eller olie

3 liter vand

Ekstra vand til rengøring

Bouillon til 3 liter vand.

* Kan med fordel være forberedt hjemmefra.

Forberedelser:

Deltagerne inviteres i god tid inden arrangementet. Det grundlæggende koncept forklares på forhånd (at det er et eksperiment, hvor deltagerne skal sanke brændenælder, for derefter at lave en suppe), men uddybes først ved ankomsten. Deltagerne inviteres til selv at finde frem til forsøgsstedet.

Før selve eksperimentet stiller forsøgslederen an ved lokationen: Der sættes op til bål – det kan evt. tændes med det samme, hvis vejret kræver det. Desuden fordeles kostumer, arbejdshandsker samt kurve/poser ud i et antal bunker tilsvarende deltagerantallet. Hvis der ikke er 10 deltagere, er det vigtigt, at det er bjørnekostumer, der tages ud af spil, således at der fortsat vil være en Guldlok.

Ankomst og introduktion:

Når deltagerne ankommer, samler forsøgslederen dem lidt væk fra de forberedte bunker. Her bydes der velkommen, man tager en navnerunde og invitationsteksten uddybes, således at følgende står klart:
Dette er et minieksperiment med fokus på deltagernes oplevelser. Det foregår i stilhed og varer ca. 2 timer. Deltagerne skal på alle tidspunkter af eksperimentet kunne se de andre deltagere (toiletpauser eller lignende, naturligvis undtaget). Eksperimentet starter, når gongen lyder tre gange, og slutter ligeledes med tre gange gong. Gongen bruges desuden til at samle deltagerne (ét gong). Under eksperimentet skal deltagerne bære en udleveret beklædningsgenstand. Og endelig, at den fælles opgave er at samle unge skud eller topskud og blade fra brændenælde. Giv gerne en anvisning på nogenlunde hvor de kan findes.

Herefter får deltagerne fem minutter til at gøre sig klar, få tisset af, og lignende. Så samles alle i en cirkel, hvor de opfordres til at lukke øjnene, fokusere på deres vejrtrækning og lægge (hver-)dagens opgaver og tanker til side, så de kan fokusere på nuet. De mindes om, at de næste to timer foregår i stilhed og i fællesskab. Og så får de at vide, at når eksperimentet starter, skal de åbne øjnene, iklæde sig den udleverede beklædning og så ellers på brændenældejagt.

Med lukkede øjne ledes deltagerne hen til tøjbunkerne, så de står ved hver deres.

3x Gong.

Sæt i gang:

Den følgende times tid (plus/minus) er deltagerne overladt til sig selv. Gerne med løbende observation (og dokumentationsbilleder) på behørig afstand.

Når der er fyldt godt op med brændenælder samles deltagerne med et enkelt gong, og føres hen til bålstedet. Her skylles 1½ liter (ca. 500g) af de sankede urter, stængler osv. sorteres fra, og det hele hakkes. Herefter koges suppen ca. 10 minutter.

Endelig spises der i stilhed, og når alle er færdige samles de i en cirkel (gerne rundt om bålet), hvorefter eksperimentet afsluttes med 3xGong.

Som afslutning/evaluering tages der en runde, hvor alle har mulighed for at dele deres oplevelser, overvejelser, fascinationer og forundringer.

Hvis de er interesseret i det, kan deltagerne få overskydende brændenælder med hjem.

Overvejelser:
Eksperimentet er blandt andet inspireret af Other Spaces. Ikke mindst deres princip om ”exercise as a mode of performance” – det er altså både en øvelse/eksperiment og en performance i ét. Samtidig er det en humoristisk vinkel på deres princip om ”metamorphosis as the leitmotif of exercises”.

Grundlæggende er der tale om afprøvelsen af et koncept, som gerne må tages seriøst, men ikke skal tages for alvorligt. Det er en fælles leg, som forsøgsleder og deltagerne sammen prøver af. Efterfølgende kan det evalueres, ændres og prøves af igen.

Metodeovervejelser/variationsmuligheder:

– Der er naturligvis mulighed for at sanke andet end brændenælder, men det er umiddelbart vigtigt, at det er let genkendelige urter eller bær. Det ville også gøre det muligt at lægge eksperimentet på en anden årstid.
– Man kan eventuelt stoppe forsøget når suppen er sat over. Men der er også noget godt i at spise i stilhed.
– Forsøgslederen kan være klædt ud, f.eks. som safarileder, jæger, videnskabsmand eller bedstemor.
– Forsøgslederen kan enten være helt stille under forsøget, eller eventuelt tale lidt f.eks. under madlavningen?

Og der er sikkert masser af flere overvejelser; dem kan vi  jo diskutere her, hvis de skulle dukke op. Og så er der ellers bare tilbage at ønske jer god forsøgslyst!

Skrevet af Skov.

En performativ rensdyrrejse

Rensdyr i rabatten – Foto: Lauri Kontula

Öh! En lille gruppe mennesker står i rabatten mellem cykelstien og Hasle Ringvej. De står tæt sammen og kigger febrilsk/forvirret rundt. De snakker ikke og kigger ikke på hinanden. Kun deres fysiske tæthed og det sporadisk hostede Öh! afslører intern kommunikation.

Importeret performancevandring
I modsætning til hvad man kunne formode, er der ikke tale om en galeanstalt på tur eller et lignende dårligt trip. Vi er derimod midt i performancevandringen ”Rensdyrsafari” foranstaltet af det finske kunstnerkollektiv Other Spaces (Toisissa Tiloissa)

I begyndelsen af april havde Secret Hotel hentet fire finnere fra det Helsinkibaserede performancefællesskab til Østjylland: De afholdt to rensdyrsafarier i hhv. Mols Bjerge og på Vestereng ved Aarhus V. Den sidste var Lotus&Skov så heldige at være til sammen med ca. 20 andre.

Rensdyrsafarien er en performancevandring, der på én gang er en øvelse med deltagerne som prøvekaniner (eller rettere prøverensdyr), og en performance, hvor tilfældige iagttagere bliver vidne til mærkværdige adfærdsmønstre og underspillet kommunikation. Der er fokus på at percipere og kommunikere anderledes, end vi gør normalt – i dette tilfælde inspireret af rensdyret. Gennem den kollektive metamorfose fra mennesker til rensdyrflok og den udstrakte tidsoplevelse uden verbal kommunikation, kommer vi som deltagerne godt og grundigt ned i kroppen. Samtidig flytter vi fokus fra det verbale til det sanselige og til det umiddelbare møde med os selv og verden omkring os.

Det er en helt speciel og meget vigtig oplevelse at være sammen med andre mennesker i stilhed så længe. Det giver et særligt kropsligt fællesskab og en særlig kommunikation, som i høj grad er kropsligt funderet. Og det er absolut anbefalelsesværdigt.

At være opmærksom på sansningen

Under introduktionen (som jeg skal komme tilbage til) blev vi gjort opmærksomme på rensdyrenes særlige lugtesans, der kan lugte få milimeter lav, gennem en meter sne. Og vi blev også fortalt, at de i høj grad er afhængige af deres hørelse til at orientere sig med. Dette er blandt andet fordi, de ikke har stereosyn (øjnene sidder på hver side af hovedet), og primært ser bevægelse, ikke detaljer. Disse italesatte opmærksomhedspunkter er med til at guide vores sansning. Eller i det mindste vores bevidsthed om egen sansning. Flere fortalte efterfølgende, at de under vandringen slørede deres syn, holdt blikket sænket eller endda lukkede øjnene af flere omgange. Vi var også mange, der havde lagt særligt mærke til områdets vidt forskellige lugte – afhængig af om vi befandt os i løvskoven, i de mere sumpede områder eller på de nyligt afbrændte marker.

Rensdyr i kuperet terræn – Foto: Lauri Kontula

Vestereng

Lotus&Skov var, som nævnt, med på den safari, hvor vi arbejdede os rundt i området omkring Vestereng; et lidt pudsigt, indelukket område mellem Aarhus N, Hasle og Skejby. Og skønt jeg tidligere har boet op og ned af området gennem flere år, er jeg aldrig nået længere end til at opleve engen som koncertplads for bl.a. Metallica, Grøn Koncert, m.fl. Det viste sig hurtigt, at der var mere til området end bare fadølshaner og høj musik. Så snart vi kom om bag området med Aarhus Firmasport, viste der sig et fint kuperet terræn med små marker, gamle skydebaner – hvoraf nogle nu er konverteret til beachvolleybaner, en cykelcrossbane, en masse hundeluftere, enkelte (ægte!) rådyr og ikke mindst et lille skovområde fyldt med ammunitionsbunkere fra 2.verdenskrig og (i søndagens anledning) unge rollespillere med latexvåben, bålsteder og orkmasker – hvem der blev mest forundret over vores lille rendez-vouz, står stadig hen i det uvisse.

Rensdyroplevelsen/-metamorfosen

Vi ankom spændte søndag morgen til samlingsstedet v. Aarhus Firmasport, iklædt praktisk udetøj og gåpåmod. I første omgang blev vi dog indendørs og gennemgik et par timers introduktion til rensdyrets udbredelse og adfærd. Vi blev også introduceret til ”spillereglerne” for safarien, og vidste derfor blandt andet, at rensdyr færdes i flok, at de græsser i spredt formation, sådan at nogle kan slappe af i midten, mens dem i periferien holder vagt, og at vi i dagens løb ville få følgeskab af repræsentanter fra Other Spaces og Secret Hotel. Iført gule veste ville de holde øje med os og være vores ”rensdyrhunde”. De skulle altså passe på os – både ved at holde os samlet, og ved at sikre, at vi ikke pludselig styrtede ud på trafikerede veje eller lignende.

I det indledende eksempel var rensdyrene dog netop smuttet forud for hundene, og havde fundet deres vej gennem en hæk. Heldigvis var der noget fornuft til stede, og ingen blev kørt ned.

Dobbelt bevidsthed

I vores snak efter vandringen var der lidt uenighed om, hvorvidt det var rensdyrenes fornuft/instinkt, eller vores menneskelige fornuft der havde ”reddet” os i situationen. Egentlig vil jeg foreslå, at det var begge dele. Jeg vover at gætte på, at de fleste deltagere var i en fortsat pendulbevægelse mellem arbejdet med at transformere sig til rensdyr på den ene side og så en fuld opmærksomhed på egne ”normale” tanker på den anden side. En såkaldt dobbelt bevidsthed som vi kender fra dramapædagogik eller rollespilsteori. Som deltager veksler jeg konstant mellem opmærksomheden på min fiktive rolle og position og min reelle ditto. Hvordan denne bevidsthedspendlen reelt udspiller sig, er forskelligt fra person til person, og er også afhængig af selve situationen. Således fortalte nogle deltagere efterfølgende, at de var overrasket over, ”hvor lidt de havde tænkt” under vandringen, mens andre helt klart havde brugt mere tid oppe i hovedet. Personligt oplevede jeg, at distancen mellem hoved og krop blev mindre end sædvanligt, og at det relativt hurtigt blev muligt at leve sig ind i rensdyrsituationen, uden egentlig at skulle ”spille rensdyr”. Derimod kunne jeg fokusere på de områder af min egen adfærd, der lå tættest på rensdyrenes og derigennem komme i kontakt med mit indre rensdyr.

Afsluttende bemærkning

Vores vandring blev afsluttet efter fire skønne timer i området ved Vestereng. Vi havde gået sammen, fundet vej sammen, stået i ly for regnen sammen og ligget på jorden og sovet sammen (overraskende mange fik sig en lille lur undervejs). Og til allersidst trådte rensdyrhundene i aktion og gennede os sammen i en stor cirkel. Vi blev drevet rundt i cirklen, og pludselig, ud af det blå, de første ord i fire timer: ”start walking in a circle”. Vi endte, som vi var startet, i en stor cirkel. Nu tilbage fra rensdyrverdenen blev alle bedt om at sige nogle få ord, inden vi skulle tilbage til fælles aftensmad og debriefing. Det var så at sige en verbal handling, for at markere den endelige tilbagetransformering til den menneskelige verden.

Det første der faldt mig ind, og som jeg stadig ville sige nu, var ”Thank you”.

Skrevet af Skov.

Cirklen sluttes, og safarien med den – Foto: Lauri Kontula